Mountainbike har de seneste år udviklet sig til noget af en folkesport og Slettestrand – Svinkløv har en af landets bedste, smukkeste og mest udfordrende ruter, den 21 km lange velanlagte rute i Svinkløv Plantage. Den fører dig gennem den duftende plantages tætte løv til de svimlende og fri udsigter over Vesterhavet.

Feriecenter Slettestrand, der ligger ganske tæt på Hotel Nor – Badehotellet arrangerer kurser i MTB- teknik samt guidede MTB- ture. Og du kan også leje mountainbikes hos dem.  Læs mere på www.mtbslettestrand.dk

Svinkløv plantage – det komplette spor


Sværhedsgrad: Svær
For de øvede

Den markerede rute i Svinkløv Plantage består af 21 km. fed, hård og udfordrende singletrack med masser af flow! Ruten er markeret med blå pile og undervejs er der sløjfer, som er markeret med røde pile og en enkelt med sorte pile. De indikerer at det er en teknisk svær passage. På de sværere passager er der ofte store drops og stejle op- og nedkørsler, som kan udfordre selv erfarne ryttere. Ruten er godt markeret og nem at finde rundt på, på egen hånd. Når du starter fra Feriecenter Slettestrand, kører du mod Hjortdal (væk fra havet) og drejer ind af Sletteåvej – første vej på højre hånd. Efter ca. 150 m. kører du på ruten, som løber på din venstre hånd. Bemærk, at ruten er ensrettet og vi henstiller på det kraftigste til, at dette overholdes for at undgå ulykker og fordi sporet simpelthen bare er sjovest, når det køres i den rigtige retning!

Vi anbefaler ruten til dig, som er klar på en tur med udfordring, men frem for alt masser af flow og sjov på cyklen. De sorte passager er for mere erfarne ryttere. Husk at nyde turen, som tager dig fra tæt skov til fantastiske udsigtspunkter, hvor du kan skue over det meste af Jammerbugten!

Distance: 21 km.
Højdemeter: 237  m
Køretid: 1,10 – 2 timer  

Svinkløv – kort rute


Sværhedsgrad: Middel
For de mindre øvede

Denne tur er den markerede rute i Svinkløv Plantage uden de røde/sorte og noget sværere sløjfer. Ruten er markeret med blå pile og den er nem at finde rundt på, på egen hånd. Når du starter fra Feriecenter Slettestrand, kører du mod Hjortdal (væk fra havet) og drejer ind af Sletteåvej – første vej på højre hånd. Efter ca. 150 m. kører du på ruten, som løber på din venstre hånd. Bemærk, at ruten er ensrettet og vi henstiller på det kraftigste til, at dette overholdes for at undgå ulykker og fordi sporet simpelthen bare er sjovest, når det køres i den rigtige retning!

Vi anbefaler ruten til dig, som endnu ikke føler dig klar til de sværeste udfordringer, men gerne vil ud på en lidt længere tur, hvor du bl.a. kommer helt ud til “Verdens ende”, som er rutens mest fotograferede udsigtspunkt (husk #mtbslettestrand!). Ruten består næsten udelukkende af singletrack med masser af flow, sving og nogle lidt mere tekniske passager med rødder og også nogle lidt stejlere nedkørsler. Så er du nybegynder, skal du være opmærksom på disse!

Distance: 16 km
Højdemeter: 177 m
Køretid: 50 min. – 1,5 time

I Kollerup Klitplantage finder du yderligere 6,5 km opmærket MTB spor. Sporene i Svinkløv Plantage og Kollerup plantage kan køres som én lang rute med en opmærket forbindelsesvej imellem. Denne er opmærket med grønne pile.

Oplev naturen i Svinkløv Plantage

New Account Register

Already have an account?
Log in instead Eller Reset password